Generelt kan man dele såningen op i to forskellige strategier eller metoder. Der kan enten sås i rækker eller der kan bredsås. Hvilken metode man vælger afhænger både af hvilket slutresultat man ønsker, såvel som hvilke redskaber man har til rådighed.
Rækkesåning
Rækkesåning er særligt velegnet, hvis det er relativt kraftige afgrøder, med et stort næringsbehov. Ved at rækkeså sikrer man at der er "luft" mellem planterne, og da det er kraftige planter, vil de under alle omstændigheder give tilstrækkeligt med dækning. De fleste kender rækkesåede afgrøder som f.eks. majs, men almindelige kornmarker er også rækkesåede, blot med meget mindre afstand mellem rækkerne.
Rækkesåning giver mulighed for at radrense - renholde mellem rækkerne - hvilket kan være en fordel hvis man har udfordringer med ukrudt, og ikke ønsker at anvende kemi.
I forhold til vildtpleje og jagtafvikling, giver rækkesåede afgrøder vildtet gode muligheder for at bevæge sig rundt i vildtafgrøden.
De fleste har nok prøvet at rækkeså radiser i køkkenhaven med håndkraft, men når det er større arealer der skal tilsås er en såmaskine nødvendig. Er arealet ikke så stort at man kan bruge en traktor med såmaskine, findes der mindre enkeltrækkede manuelle såmaskiner, der er perfekte til store køkkenhaver og mindre vildtagre. Vildtremisen.dk forhandler denne et-rækkede såmaskine.
Bredsåning
Bredsåning egner sig bedst til afgrøder der skal danne et tæt tæppe. F.eks. blomsterenge, skovenge og lignende. De enkelte planter vil i sådanne afgrøder ofte være ret små, og det vil i højere grad være vigtigt at afgrøden slutter tæt henover jorden, så der ikke er plads til ukrudt. Du kender det f.eks. fra din græsplæne.
Bredsåning kan både gøre med traktormonterede spredere, som man f.eks. sår efterafgrøder med, mindre manuelle spredere, som man f.eks. kender fra "Bonderøven" og sidst kan det også gøres med håndkraft.
Ofte vil man være tilbøjelig til at så en alt for stor mængde frø, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt. For at styre mængden lidt bedre, kan frøene spædes op med tørt sand eller savsmuld. Derudover kan arealet sås til over flere omgange - på både kryds og tværs. På den måde undgår man det uheld at stå med et såbed der kun er halvt sået til, men uden mere frø at så ud.
Sådybde
Som udgangspunkt siger man at et frø skal 3 gange sin egen størrelse i jorden. Store kerne, har spiringskraft nok til at kunne komme noget dybere ned, og meget små frø har det bedst med at blive sået ovenpå jorden. Ved store kerner som f.eks. majs, betyder det at 3-5 cm er passende, men små frø, som f.eks. mikrokløver kan sås direkte ovenpå jorden.
Har man bredsået frø der skal ned i jorden, kan de harves ned, men det vil være svært at ramme den rigtige dybde. En anden teknik er at efterlade såbeddet mere ujævnt end man eller vil, bredså, og så tromle det til. Derved bliver jorden fra "afjævningen" trykket henover frøene, og man får frøene et stykke i jorden. Bredsåning af frø der skal ret dybt ned i jorden, er dog svært at have 100% succes med, og derfor bør man øge udsædsmængden, hvis man forsøger sig med dette.
Jordkontakt
Efter såning er det vigtigt at sikre at frøene ahr tilstrækkelig jordkontakt. De fleste såmaskiner er udstyret med en eller anden form for trykrulle der sikrer at jorden omkring frøene pakkes, så frøet har jordkontakt. Bredsår du små frø - f.eks. græs og kløverfrø - er det vigtigt at arealet tromles efterfølgende, da frøene ellers ligger for løst. Græsfrøene er så lette, at de kan risikere at blæse væk, og kløverfrøene spirer, men tørrer nemt ud efterfølgende.