Frø

Vildtagre - mange forskellige formål...

En vildtager er et vidt begreb! Vildtageren kan have mange forskellige funktioner og det bør der selvfølgelig tages højde for når der vælges frø eller frøblanding. Er det en fodermark til hjortevildtet i den sene vinter eller er det en ynglebiotop til agerhøns man ønsker at etablere?

Generelt kan der sondres mellem de vilkår vildtageren tilbyder vildtet - føde eller dækning... I mange tilfælde vil der dog i nogen udstrækning være tale om en kombination, for hvad der er dækning for nogle vildtarter, er føde for andre vildtarter.

Derudover kan der også skelnes imellem hvor vildtageren anlægges. Er det som vildtstriber ude i dyrkningsfladen eller er det større samlede arealer omkring remiser, i skov eller måske en hel mark udlagt som blomsterbrak.

Vildtstriber i dyrkede marker

Vildtstriber eller faunastriber er striber med en vildtafgrøde - typisk på 3-10 metersbredde - der anlægges ude i en dyrket mark som f.eks. en hvedemark. Vildt- og faunastriber kan placeres i kanten af marken eller ude midt i afgrøden. Den variation det giver at have en stribe placeret midt i marken skal ikke undervurderes.

De store markstørrelser gør at markerne er at betragte som golde ørkener for vildtet, og her kan vildtstriber med forskellige vildtafgrøder have en meget stor effekt - og uden at behøver at koste ret meget. En 3 meter bred vildtstribe der er 500 meter lang er trods alt kun 1500 kvm - det er begrænset hvad der bliver høstet på så lille et areal. Helt perfekt og økonomisk optimeret er det, hvis man med anlæg af en vildtstribe kan foranledige at der ikke skal køres med overlap med de store og dyre maskiner landbruget benytter sig af. Ofte kan man ved hjælp af et luftfoto se sprøjtespor i marken, og på den måde lokalisere, hvor "kørselsmønstret" er ineffektivt og der med fordel kan placeres en vildtager. Luftfoto over hele landet kan findes på arealinfo.

Enge til vildt

Anlæg af enge til vildtet er særligt velegnet vildtplejetiltag til harer og hjortevildt der finder meget af føden i de forskellige græs-, kløverarter og urter man sår i engen. Vildtenge bør plejes efter behov så engen kontinuerligt tilbyder vildtet friske grønne skud. det gør man ved at slå engen 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen. Er der et højt vildttryk, er det ikke altid nødvendigt at slå engen, da vildtet selv sørger for at holde engen kort. Ved valg af rene arter eller frøblandinger til enge, bør man i forhold til hjortevildtet overveje om det er råvildt eller de større arter, dåvildt og kronvildt, man øsnker at tilgodese. Råvildt er en typisk "browser", der går og nipper til en masse forskellige ting, og går specifikt efter et højt energiindhold, da vomkapaciteten grundet råvildtets størrelse, ikke er ret stor. Kronvildt og dåvildt er derimode såkaldte "grassere", der med en noget større vomkapacitet ikke har det samme behov for kun at esse de mest energiholdige plantedele, men går mere efter kvantitet fremfor kvalitet under fødesøgningen. Til de store arter kan en hel del græs, som f.eks. rajgræs, i frøblandingen derfor være rigtig fint, mens det til råvildt er langt bedre at satse på et bredt udvalg af forskellige urter. 

Fodermarker til vildt

En fodermark til vildt har til hensigt at tilbyde foder til vildtet i perioder hvor der ellers er knaphed. Typisk vil det være sidst på vinteren og først på foråret. Det der populært kaldes "The Hungry Gap". Perioden hvor det der stod fra sidste år er ædt og de nye spirer og skud endnu ikke har meldt deres ankomst. Ønsker man en decideret fodermark er det vigtigt at vælge vildtafgrøder der stadig tilbyder føde på det tidspunkt hvor det bliver nødvendigt. Typisk vil det til hjortevildt være forskellige kåltyper, som f.eks. fodermarvkål eller frøblandingen kålmenu.

Vildtager til fasaner

En vildtager til fasaner kan være rigtig mange ting. Typisk er det kunderne henvender sig om i forhold til vildtagre til fasaner, de vildtagre der ligger i forbindelse med efterårets såter. I en god fasansåt er der brug for god dækning så fuglene rent faktisk vil opholde sig der under deres daglige fouragering. En klassisk afgrøde til dette formål er majs, hvor fuglene utroligt gerne vil opholde sig, men forskellige kåltyper, som f.eks. fodermarvkål eller foderraps, kan også være udmærkede. Derudover er der brug for nogle områder med så tæt vegetation at fuglene føler sig så trygge at de ikke letter alle på en gang. Til dette formål anvendes typisk hirse eller rørgræs.

Blomsterbrak og vildt

De seneste år har det været muligt at udlægge dele af sin landbrugsjord som såkaldt blomsterbrak. Reglerne er således at der må foretages mekanisk jordbearbejdning forud for såning af blomsterbrakken. Der skal sås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter - hvilket kan opfyldes af adskillige frøblandinger. Der må IKKE sås raps, korn eller majs i renbestand, og der må heller IKKE sås en blanding der kun indeholder disse arter. Hold dig altid orienteret om de seneste regler i den nyeste udgave af vejledning om grundbetaling. Vejledning for 2018 finder du her.

Flyvende remiser - Såter til efterårets jagter

Sætter man fasaner ud og drømmer om nye såter, kan en flyvende remise være en god måde at få afprøvet placeringen. Den flyvende remise er en et-årig remise bestående af vildtafgrøder. Typisk anvendes majs, hirse og forskellige kåltyper der giver god dækning for fasanerne, og som fuglene gerne vil opholde sig i.

Love og regler om vildtagre og andre vildtvenlige tiltag på landbrugsjord

Anlæg af vildtagre reguleres af forskellige love og regler der varierer efter hvor vildtageren. Ønsker man at etablere vildtagre eller vildtstriber på landbrugsjord hvortil der søges grundbetaling(hektarstøtte), bør man være sikker på at man ikke anlægger en vildtager der kan resultere i træk i landbrugsstøtten. Igen bør man hodle sig orienteret i Vejledning om grundbetaling 2018, hvor de nærmere regler er beskrevet.

Det gælder bl.a. at vildt- og bivenlige til tiltag må etableres på landbrugsjord i omdrift, men ikke på arealer med permanent græs, permanente afgrøder eller MFO-bræmmer. Deciderede vildtagre - altså størrer flader med en vildtafgrøde - anmeldes som det man har udsået. F.eks. majs til modenhed. Når man lader afgrøden stå til vildtet er arealet støtteberettiget, men har ikke nogen kvælstof-norm, hvorfor kvælstof til arealet skal fratrækkes.

Vildstriber, som i denne sammenhæng dækker over striber tilsået med en vildtafgrøde, slåede græsstriber, brakstriber, insektvolde og barjordsstriber - eller en kombination af disse - må anlægges på arealer i omdrift uden at skulle anmeldes særskilt. Disse vildt- og insektvenlige tiltag er ligeledes uden kvælstofnorm, og skal derfor fratrækkes i gødningsregnskabet. Vildtstriberne må maximalt være 10 meter brede og maximalt udgøre 10% af markens samlede areal. Derudover skal der være minimum 10 meter imellem vildtstriberne.

Vildtagre i skoven

I skoven - her forudsættes det at skoven er fredskov, og skovloven derfor er gældende - gælder det at der må være de vildtagre der er nødvendige for skovens drift. Det vil sige at det er en faglig vurdering der afgør, hvor stor en del af skoven der må anvendes til vildtagre - f.eks. fodermarker til hjortevildt der i en hvis udstrækning kan afbøde skader på skoven. Generelt gør man ikke noget forkert i forhold til skovloven så længe man holder sig under 10%, da 10% af fredsskovsarealet må være lysåben natur - altså f.eks. permanente skovenge til vildt.

En anden type vildtager der ofte er aktuel i skoven er vedvildtagre. Sådanne vildtagre anlægges typisk med pil eller andre hurtigtvoksende arter, som vildtet gerne æder. Efter plantning skal planterne hvert år - eller hvert andet år - stævnes, så der kontinuerligt er friske nys skud til vildtet. Se udvalget af planter hos Vildtremisen.dk.

Blomsterblanding til bier og insekter

Vildtagre kan have det indirekte formål at tiltrække insekter, som særligt agerhønse- og fasankyllinger er afhængige af i deres første levetid. En lang række af agerlandets og skovens øvrige fugle er dog også insektædere, og vil have stor glæde af det mylder af bier og insekter som blomsterne i vildtageren tiltrækker.

Derudover er der selvfølgelig også det direkte formål at gavne insekterne for insekternes skyld. Ligesom vildtet er insekterne afhængige af jævn fødetilgang, og det er derfor mange steder et problem at der i det dyrkede landskab ikke er ret stor variation og ret få vilde blomster. Der er dermed mangel på gode pollen- og nektarkilder, og dette kan man til dels afhjælpe ved at så striber eller områder til med vildt- og insektvenlige planter eller blomsterblandinger med flere forskellige planter. Når man sår blomsterblandinger, giver det i denne sammenhæng den fordel at blomstringsperioden er længere, og vildtafgrøden dermed gavner flere insekter over en længere periode end ved blot at så en enkelt vildtafgrøde.