Rørgræs - 1 kg

Rørgræs - 1 kg

Stykpris v/ 1 stk. 289,00 DKK

Stykpris v/ 5 stk. 274,55 DKK 289,00 DKK Stykpris v/ 10 stk. 260,10 DKK 289,00 DKK

(inkl. moms)

Baseret på 27 anmeldelser

Lagerstatus: Lager (3-5 hverdage)
stk.

Rørgræs - Flerårig vildtafgrøde der giver god dækning

Rørgræs er en flerårig vildtafgrøde der efter de første par år bliver meget tæt, og dermed er meget velegnet som dels redebiotop for jordrugende fugle som agerhøne og fasan, og dels til "flush-zoner" i vildtremiser, hvor man ønsker fuglene trykker så de kan rejses.

 

Der er en del navneforvirring omkring rørgræs, der også kaldes rørflen, canarygrass og reed canary grass. Alle tre navne dækker dog over den samme plante - der på latin hedder phalaris arundinacea. Priserne kan dog svinge en del...

 

Rørgræs er relativt nem at etablere, og klarer sig især godt på fugtigere arealer. Man bør dog væbne sig med nogen tålmodighed og ikke forvente en helt tæt vildtager allerede det første år. For at sikre at vildtageren ikke bliver for tæt - særligt hvis man sår større blokke - kan det anbefales at så i rækker med relativt stor afstand, så der er plads til at fuglene kan bevæge sig i vildtageren. Anvendes rørgræs i vildtstriber er det ikke ligeså afgørende med rækkesåning.

 

I forhold til biotopplaner, bør man være opmærksom på at rørgræs er at betragte som en permanent afgrøde, og således ikke er brugbar i renbestand eller frøblandinger til biotopplanstiltag.

 

For at forny vildtageren med rørgræs, kan det anbefales at slå rørgræsset hvert år sidst på vinteren eller først på foråret. Dette skal gøres inden vildtet begynder at yngle.

 

Rørgræs kan etableres både forår og efterår ligesom andre græsser. Etablering af vildtageren om efteråret er en ofte overset mulighed, som man med fornuft kan udbytte med rørgræs. Man kan så både i renbestand og i udlæg. Ved såning i renbestand i efteråret kræves et meget rent såbed. Det meste fornuftige for de fleste er nok at anvende f.eks. foderraps eller olieræddike i lav udsædsmængde som dækafgrøde. Evt. kan man også kombinere med cikorie eller rødkløver. Så er der et grønt fødetilbud til vildtet allerede tidligt næste forår.

 

Der anvendes ca. 10 kg frø pr. hektar. For at opnå et godt resultat bør rørgræs sås som udlæg i f.eks. hirse ellern anden et-årig afgrøde. Dvs. at 1 kg rækker til 500 m2.

 

Rørgræs er at betragte som en permanent vildtafgrøde, så der gælder ikke de samme regler for etablering på landbrugsjord i forbindelse med f.eks. biotopplaner og andre forhold.

 

Se evt. frøblandingen Poacher Leave-it, der indeholder rørgræs.

Kunder der har købt dette produkt har også købt