Insekt- og bivenlige frøblandinger

preload spinner

Insekt- og bivenlige afgrøder

De naturlige bestøvere er pressede, så områder med afgrøder der giver store mængder pollen og nektar kan hjælpe insekterne - både direkte og indirekte.

 

Direkte ved at tilbyde føde til insekterne og indirekte ved at øge udbuddet, så konkurrencen fra de tamme honningbier ikke er så stor på naturarealer. Mange af de vilde bestøvere er knyttet til ganske få plantearter, og kan derfor nemt blive pressede hvis de skal konkurrere om føden med honningbier.

 

Pollen og nektar

Pollen og nektar er insekternes brændstof. Under indsamlingen af pollen og nektar i blomsterne, bestøves disse ved samme lejlighed. Pollen er populært sagt planternes sædceller, som insekterne er interesserede i som føde til bl.a. deres yngel. Under indsamlingen spredes pollenkornene fra plante til plante, og disse bestøves derved. Nektaren er en sød plantesaft, som insekterne bruger som føde. Under indsamlingen, roder insekterne rundt i blomsten og bestøver den derved. Man kan sige nektaren er blomsternes lokkemiddel eller betaling for at blive bestøvet.