Vilde blomster
Her finder du et stort udvalg af frø til vilde blomster - et af Danmarks største - som Vildtremisen.dk markedsfører og sælger efter eget koncept, hvor du selv kan vælge præcis de arter DU ønsker, og på den måde sammensætte din helt egen blomstereng..
I hver af Vildtremisen.dk's frøposer med vilde frø er der 10 gram - der går ofte VIRKELIG mange frø pr. gram. Mængden af frø er tilpasset, så du får ca den mængde frø, som du har brug for i en normal have, eller andet sted, hvor du ønsker en vild blomstereng - altså til ret store arealer og ikke bare en urtepotte eller en enkelt række i blomsterbedet.
Generelt rækker 1 gram frø til 1 m2. Under hver art er der angivet omtrent hvor mange frø 10 gram svarer til.
De vilde blomsterfrø er blandet op med en passende mængde RehoFix granulat, der gør håndteringen og såningen af de små frø nemmere. Du ryster bare posen godt, og så er du klar til at sprede frøene ud over det areal du ønsker tilsået med vilde blomster.
Kvaliteten af frøene er helt i top - og derfor er Vildtremisen.dk også leverandør til mange kommuner, grønne anlægsvirksomheder og lignende.
Frø til vilde blomster
Alle de vilde blomster vi kender fra grøftekanter, enge, overdrev og som ukrudt i dyrkede marker finder du frø til her på siden. Du skal være opmærksom på at frø til vilde blomster ofte er meget små, og et enkelt gram er ofte mange tusinde frø.
Biodiversitet og vilde blomster
Med et bed med vilde blomster i haven - eller måske en hel blomstereng - kan du være med til at hjælpe biodiversiteten i den rigtige retning. Variationen i de forskellige vilde blomster i Danmark er for lille, og der er brug for at tidligere almindelige arter, som f.eks. blåhat, ingen finder større udbredelse.
Frøblanding af vilde blomster
I denne kategori sælges frøene artsvis hver for sig. Derved kan du selv blande de arter du synes, eller købe lige præcis det du mangler i din blomsterplæne. Når du blander bør du være særligt opmærksom på at så tyndt, så enkelte konkurrence stærke arter ikke kvæler alt andet. Erfaringsmæssigt vil jeg henlede opmærksomheden på at bl.a. hvid okseøje og alm. røllike er forholdsvis aggressive, og ikke bør indgå med for stor en andel i frøblandinger
Vilde blomster til sommerfugle
Mange af vores sommerfugle er afhængige af de naturlige hjemmehørende vilde blomster for at kunne overleve og formere sig. Interesserer man sig for sommerfugle - og andre insekter i øvrigt - og vil man gerne gøre haven til et godt levested for sommerfugle er mange af frøene i denne kategori et godt sted at starte.
Et-årige og to-årige vilde blomster
En lang række af de vilde blomster er enten et-årige eller to-årige. Dvs. at de vokser i et eller to år, for at blomstre, sætte frø og visne hen. Hvis man vil bevare dem på arealet for eftertiden, skal de frø der kommer ud af det have en rimelig chance for at spire, hvilket i praksis betyder at man skal sørge for at der er blottet jord hist og pist på arealet. I naturen sker det naturligt ved at dyr træder jorden op eller andre former for naturlig forstyrrelse. I haven kan en tur med riven, hakken, plæneklipperen eller sågar fræseren være nødvendigt for at sikre den forstyrrelse der skal til for at frøene finder jorden og spirer. Det bedste tidspunkt at sætte ind med forstyrrelsen er hen på efteråret eller vinteren, da alle frøene er afmodnet og græs og andre planter ikke længere er i vækst. Slutresultatet skal ligne at der har været en flok vilde dyr henover arealet, og spist hvad der kunne spises og derefter trådt arealet lidt op. De fleste et- og to-årige vilde blomster er ret taknemmelige at arbejde med, så længe man sikrer at arealet jævnligt forstyrres. Såning kan både ske i et rent pænt såbed, men man kan også sagtens så ud oveni en eksisterende plæne der er blevet forstyrret grundigt henover vinteren så der er masser af blotlagt jord.
Flerårige vilde blomster
De flerårige vilde blomster er ofte lidt sværere at få succes med - spiringsprocenten er ofte lavere, og vejret kan drille med både for koldt og vådt og for varmt og tørt. Det giver jo egentlig også meget god mening at flerårige vilde planter, fra naturens hånd ikke har samme behov for en hurtig og stabil formering. Når først de flerårige vilde blomster er spiret og i god vækst, er de til gengæld ret stabile og nemme. Nogle arter formerer sig kun ved at sprede frø andre arter formerer - eller spreder - sig også vegetativt med udløbere. Hvis man vil have de flerårige planter til at sprede sig, gælder det samme som ved de et- og to-årige vilde blomster - arealet skal forstyrres, så jorden blottes pletvis. De flerårige arter kan med fordel forspires i små potter eller plugs og udplantes efterfølgende. Sådanne udplantningsplanter er ret robuste, og kan i foråret sagtens plantes ud i en græsplæne der er blevet godt og grundigt forstyrret henover vinteren. Herved vil man allerede samme sommer have en blomstereng med vilde flerårige blomster.
Vilde blomster og næringsstoffer
De fleste vilde blomster klarer sig bedst i et relativt næringsfattigt miljø. Muldjord og grokraft er noget vi mennesker har fundet på. For at tilbyde de vilde blomster optimale vækstbetingelser skal man derfor sænke næringsstofniveauet. Det kan ske på flere måder. Man kan udpine jorden ved kontinuerligt at fjerne plantemateriale fra arealet. Man kan også vælge den noget dyrere løsning, hvor den næringsrige muldjord graves af, og der tilføres mere næringsfattig sandjord eller grus. Hvilken løsning man vælger afhænger noget af projektets omfang.
Pleje af blomstereng med vilde blomster
Hvert år om vinteren bør man fjerne visne plantedele ved f.eks. at slå det af med en le eller buskrydder og rive det sammen. Plantematerialet bør fjernes fra arealet for at sikre at arealet ikke ender med at blive dækket af “førne” og bliver næringsrigt. Allerbedst er det at vinterafgræsse arealet med f.eks. heste eller køer - høns, kaniner eller andre smådyr kan også bruges i en snæver vending. Lader man dyr om plejen af arealet, får man et mere varieret udtryk - f.eks. vil hønsene pletvis skrabe igennem til bar jord og andre steder lade blomsterengen være stort set urørt. Det sikrer den diversitet - biodiversitet - som er vigtigt længere oppe i fødekæden hos insekter, fugle, krybdyr og padder.